Det er de færreste mennesker der har været udsat for et røveri, heldigvis. De senere år er gaderøverier og hjemmerøverier blevet mere og mere udbredte, og senest er det William Reynolds og Carter Phillips der blev overfaldet midt i Barcelona under dette års udgave af European Poker Tour.

Bagsiden af medaljen som pokerspiller

Den store omtale og de mange penge som altid følger de store pokerspillere kan altså også have en bagside af medaljen. Senest fortalte Theo Jørgensen at en af hans gode venner var blevet udsat for et hjemmerøveri her i Danmark som altså desværre er blevet en mere og mere udbredt trend blandt de kriminelle.

Det gik dog helt galt da William Reynolds og Carter Phillips blev overfaldet i Barcelona. Blandt andet blev Reynolds angrebet med en Machete som er en form for sabel. Ifølge Reynolds var han meget tæt på at blive slået ihjel under røveriet da en af røverne stak ud efter Reynolds.

Hverken Reynolds eller Carter Phillips er specielt uddybende i deres kommentarer, men man kan få et billede af situation i denne udmeldelse af Carter Phillips.

” Jeg vil gerne erklære, at jeg med 95% sikkerhed er officielt færdig med poker. Flere detaljer følger. Jeg er i gang med at skrive en længere forklaring, som jeg vil offentligtgøre over for pokermiljøet snarest.”

Den noget kryptiske meddelse fik flere forum brugere til at spekulere i at Phillips skulle være gået hen og på vej mod at gå broke, men det fik Reynolds hurtigt forsvaret da han bragte følgende meddelse i den omtalte facebook status for Phillips.

” – For alle jer, der vil lave bets og gøre grin med denne post, skal I vide, at det ikke er det rette tidspunkt. Intet af dette er relateret til kortspil. Folk blev røvet i går aftes og de blev næsten såret.”

Udover dette fortæller William Reynolds på sin egen profil at han var tæt på at blive dræbt under hele det voldsomme røveri der skete et sted i Barcelona.