Lars Boending vinder Sunday Warm Up
Danskeren Lars Bønding der til daglig er bosat i Las Vegas tog æblet fra munden og gik I nat hele vejen I den store PokerStars Sunday Warm Up turnering hvor han foran 4.731 spillere gik hele vejen og kunne gå til ro med $127.039 efter en helt fantastisk præstation. Lars Bønding er kendt for at være rigtig glad for de store ugentlige søndagsturneringer som han har lavet adskillige dybe runs i, men mon ikke det føles ekstra godt at gå hele vejen i en turnering som Sunday Warm Up som er blandt internettets største ugentlige turneringer.
Over 5 millioner chips
Da finalebordet var en realitet lå Lars Bønding i midten af feltet med en stack på 5.554.874 chips der på daværende tidspunkt rakte til en 4. plads, og således var danskeren altså på ingen måder i fare da finalebordet først var en realitet, og efter et langt finalebord hvor der for alvor blev spillet en aggressiv omgang poker kunne han sent i nat rejse sig som vinder af den store turnering.
Den oprindelige førstepræmie lød på $148.437,41 men da de var 5 spillere tilbage i turneringen valgte de at indgå en deal der dog sikrede danskeren minimum $117.039 da han på daværende tidspunkt var chipleader, og således var der $10.000 tilbage at spille for som vinderen af turneringen kunne tage med sig hjem, og dem tog Lars Bønding sig kærligt af da han besejrede spilleren ’TeToF’ heads-up og så var sejren en realitet.
4.732 spillere fandt vej til turneringen der havde et buyin på $215 og således sikrede en massiv præmiepulje for de resterende spillere på finalebordet.
Et godt år for Bønding
Med sin sejr kan Lars Bønding se tilbage på et godt år hvor eksil danskeren både har lavet fine resultater live såvel som online, og mon ikke den friske sejr blot vil øge Lars Bøndings lyst til at spille med i de helt store felter for eftertiden.